Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
IUG medlem Ole Torp Aundal i samtale med repræsentanter fra SOS Børnebyen på Zanzibar om de forestående renoveringer i december 2014.
Hvidste du at
ved at være frivillig i IUG er du med til at arbejde for FNs 2015 mål, som skal give mennesker i udviklingslande et bedre liv
Ingeniører uden Grænser vinder CSR Partnership Prize 2015

Partnerskabet mellem Ingeniører uden Grænser, SOS Børnebyerne, Solar Group og Siemens Danmark bar onsdag aften frugt i form af en flot anerkendelse af vores CSR-samarbejde. Ved det stort anlagte CSR Awards i Vejle blev partnerskabet hædret med CSR Partnership Prize 2015.

"Det er helt fantastisk for en organisation som Ingeniører uden Grænser at vinde en sådan pris", fortæller IUG's formand, Steen Frederiksen, "Det er et utroligt stort og flot cadeau til alle de frivillige i IUG og deres indsats. Med prisen følger ikke blot en anerkendelse af IUG og organisationens arbejde. Vi bliver også bestyrket i vores tro på, at vi faktisk gør noget rigtigt, og at der bliver lagt mærke til vores frivilliges høje, professionelle tilgang til det at gøre en forskel for mennesker i udviklingslande, som forbedrer deres levevilkår betydeligt. Det sætter vi stor pris på."

CSR Awards - meget mere end en prisuddeling

Under overskriften "Hvordan kan CSR bidrage til vækst i fremtiden?" var erhvervsfolk, politikere, organisationer og eksperter samlet til en en-dags lang konference d. 7. oktober i DGI Huset Vejle. Konferencen og det efterfølgende CSR Award show var arrangeret af CSR Fonden for at give interesserede parter lejlighed til at diskutere og debattere vigtigheden af CSR-samarbejder på tværs af faglige og geografiske grænser i en globaliseret verden.

Konferencen blev rundet af med CSR Award show onsdag aften, hvor Ingeniører uden Grænser sammen med SOS Børnebyerne, Solar Group og Siemens Danmark vandt prisen i kategorien CSR Partnership Prize for partnerskabsprojektet på Zanzibar, hvor et større renovationsarbejde er i gang i SOS Børnebyen. Projektet har fokus på bæredygtige løsninger, som blandt andet vil resultere i en optimering af børnebyens ressourceforbrug.

CSR Fondens CSR Partnership Prize belønner et CSR-partnerskab, som er skabt på tværs af enten virksomheder, offentlige organisationer, foreninger, NGO'er og brancher med det formål at løse en samfundsnyttig opgave.

At valget faldt på netop IUG og partnere skyldtes, ifølge juryen, at partnerskabet er udtryk for et mangfoldigt og innovativt samarbejde, som går på tværs af kommercielle virksomheder og NGO'er. Partnerskabet bidrager til en bæredygtig udvikling på Zanzibar gennem forbedrede levevilkår og uddannelse til de lokale beboere. Samtidig rummer partnerskabet perspektiver, hvad angår nytænkning med en model, som kan videreudvikles til gavn for alle parter.

Prisoverrækker: Maria Bøge, Direktør i CSR Fonden

Vi skaber forandring i fælleskab

Netop partnerskaber spiller en vigtig rolle for Ingeniører uden Grænser. "Samarbejdet med vores partnere SOS Børnebyerne, Solar Group og Siemens Danmark er eksemplarisk i den forstand, at det viser det store potentiele, som der ligger i at arbejde tæt sammen med den danske ressourcebase, de danske og udenlandske virksomheder og andre NGO'er, som selvsagt er det centrale i vores virke: Sammen løfter vi bare det bedre", fortæller Steen Frederiksen, og fortsætter, "et forum, som den netop afholdte konference, er med til at bane vejen for potentielle CSR-partnerskaber - ikke blot for IUG og dens partnere, men også for de mange andre aktører, som kan og vil gøre en forskel, hvor der er nød og behov."


Foto: Emil Jacoksen/Dasburo

Glæden var stor blandt repræsentanter fra Ingeniører uden Grænser og partnere, da spændingen ved CSR Awards endelig blev udløst sent onsdag aften.

Fra venstre: Preben Byberg, IUG frivillig; Mette Brix, Solar Group; Jacob Mortensen, Solar Group; John Finnich Pedersen, Siemens Danmarks Kommunikationsdirektør; Maria Jin Thomsen og Rune Sandholt, begge SOS Børnebyerne, Dorte Lindegaard Madsen, IUG's sekretariatschef; Tore Håkonsson, Solar Group; Tina Maria Brogaard, Siemens Danmarks medarbejderrepræsentant; Maria Damgaard Laugesen, SOS Børnebyerne; Laila Steenfat, Solar Group samt nyansat medarbejder hos Siemens Danmark.

Læs mere om IUG medlemmerne Preben Byberg og Ole Torp Aundals engagement i partnerskabsprojektet nedenfor:

Vedligehold er ikke et ord på swahli af Lone Maribo

Danske ingeniører hjælper forældreløse børn af Martha Madsen

Videodagbøger fra de fælles SOS Børnebyen-missioner til Zanzibar

Partnere

Læs mere om SOS Børnebyerne

Læs mere om Solar Group

Læs mere om Siemens Danmark

Læs mere om CSR Fonden

Udskriv Udskriv

STØT IUG'S ARBEJDE

Du kan støtte Ingeniører uden Grænser og vores arbejde ved at blive medlem.

BLIV MEDLEM

Julegaver med mening

Giv en ingeniør
Gennem Ingeniører uden Grænser kan din virksomhed i år give verdens fattige en julegave.

Læs mere om, hvordan du og din virksomhed kan støtte IUG's arbejde.

Sådan støtter du IUG via GreenSpeak

Tilmeld dig GreenSpeak ved at ringe til dem på 7012 8616 eller besøg deres hjemmeside greenspeak.dk

GreenSpeak donerer 100 kr. pr. nyt abonnement, så husk at vælge IUG, når du opretter dig som abonnent.

GreenSpeaks overskud bliver fordelt tre til seks gange om året via afstemninger blandt deres abonnenter. Som kunde har du derfor rig mulighed for at give din støtte til IUG.

Jo flere kunder, som peger på IUG, jo større andel af overskuddet får vi tildelt.

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt