Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Ved dette informationsmøde havde DTU Lyngby venligt stillet lokaler til rådighed for IUG.
Hvidste du at
IUG har hjulpet 5000 mennesker i Sierra Leone, så de i dag har adgang til rent drikkevand
IUG Informationsmøde på DTU

Torsdag d. 11. juni kl. 17.15 - 19.15

Grundet stor interesse for IUG’s aktiviteter ved DSE Messe 2015 tog IUG København initiativ til at afholde et informationsmøde på DTU i Lyngby i sidste uge.

Arrangementet blev en stor succes med over 65 deltagere, hvilket er mere end tre gange det sædvanlige antal fremmødte ved traditionelle informationsmøder på Sankt Annæ Plads 16.

Lise B. Højgaard, som var en af de tre IUG København frivillige ved arrangementet, bød velkommen og overlod derefter ordet til IUG bestyrelsesmedlem, Bent Michael Nielsen, som gav en kort introduktion til Ingeniører uden Grænser.

Introduktionen blev fulgt op af fire projekttemaoplæg, som hver refererede til IUG’s nye temaområder, henholdsvis Fødevaresikkerhed (Ole Stokholm Jepsen), Miljø (Helga Hubeck-Graudel), Katastrofe og beredskab (Erik Lauritzen) samt WASH (vand, sanitet og hygiejne) (Julie Nør Larsen).

Bestyrelsesmedlem, Tine Boye Andersen rundede afslutningsvist af med at opsummere, hvilke muligheder et medlemskab af IUG kunne bibringe deltagerne af faglige og sociale kundskaber.

Efter præsentationerne var der mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. Arrangementet sluttede af med en let bespisning i form af pizza, og der var rig lejlighed til at mingle og få yderligere information om IUG.

Ifølge Lise B. Højgaard var arrangementet en succes: ”Vi havde rigtig mange interesserede studerende, der kom op bagefter og var interesseret i de forskellige temagrupper. Derudover talte jeg med flere, som allerede er medlemmer, men som er interesseret i at blive aktive medlemmer. De ville derfor høre, hvad næste skridt er, og hvordan de kan blive en del af lokalafdelingen. Det synes jeg er rigtig positivt, og vi er meget glade for den umiddelbare søgning til IUG København og afdelingens aktiviteter. Det lover godt for vores fremtidige muligheder for at øge kendskabet til IUG generelt.”

IUG vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de fremmødte, til oplægsholderne og især til de IUG København frivillige, som havde stablet arrangementet på benene: Lise B. Højgaard, Andreas Secher og Julie Nør Larsen.

Udskriv Udskriv

bliv frivillig i IUG

Vil du være frivillig?

Læs mere om at være frivillig i IUG

Se hvad vi søger hjælp til netop nu

Kontakt IUGs lokalafdelinger:

 
IUG Vest:
Anne-Mette Nielsen 
Mail: a-b-nielsen@hotmail.com
 
 
IUG Øst:
Georg Garbutt
Mobil: 60 16 68 39
 
IUG Syd:
Carsten Koch
Mail: ck@iug.dk
Mobil: 31 24 65 98

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt