Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Hvidste du at
IUG har hjulpet 5000 mennesker i Sierra Leone, så de i dag har adgang til rent drikkevand
IUG udvikler undervisningsmateriale til bedre læring for Zimbabwes skolebørn

I samarbejde med den danske NGO Care4people er IUG gået i gang med at undersøge, hvordan vi kan være med til at forbedre skolebørns læringsmuligheder og vilkår for en god skolegang for Zimbabwes skolebørn, specielt i isolerede fattige landområder. Projektet fokuserer både på børnenes fysisk rammer og deres mulighed for at modtage undervisning af forhøjet kvalitet. Projektet blev igangsat i efteråret 2016, og der er indledningsvis fokuseret på fire skoler i Zimbabwe, men på sigt vil projektet kunne udvides til flere skoler både i Zimbabwe og udenfor.

Produktudvikling af en ”Lap desk”

I Zimbabwe er det langt fra alle børn der har mulighed for at gå i skole, og mange af de børn der er så heldige at modtage basal skoleundervisning må ofte gå 10 til 15 km hver vej for at komme frem til skolen. Når de så ankommer til skolen, er de forhold de bliver mødt med langt fra et stimulerende læringsmiljø, som fordrer til læring og udvikling. Bygningerne er nedslidte (hvis overhovedet eksisterende) og der mangler helt elementære fornødenheder som vand og strøm. Skolemøbler som stole og borde anses desuden ofte for en luksus som kun de færreste har adgang til, faktisk har over 50% af alle skolebørn i Zimbabwe ikke engang adgang til et bord.

For at etablere de mest elementære faciliteter for skolebørnene, vil IUG derfor i samarbejde med CARE4people udvikle en lap desk som skal forøge kvaliteten og rammerne for børnenes undervisning. Da mange af skolebørnene ikke har adgang til borde og stole foregår meget af undervisningen på gulvet eller på jorden under et træ, hvilket besværliggør undervisningen, da det ikke er nemt at tage noter eller lave opgaver. Lap desken, er et fast skriveunderlag som eleverne kan sidde med på deres lår, og det fungerer i stedet for et bord. Det vil blive designet så man har mulighed for at tilgodese den aktuelle undervisning, f.eks. ved at indprente alfabetet, tabeller og kort over landet. Lap desken er et fundament for videre udvikling, og det vil derfor også være muligt at indbygge en lille soldrevet lampe og regnemaskine. Familierne har ikke el i deres simple huse så med en lille LED lampe kan børnene også arbejde med deres lektier efter solnedgang. IUG ser frem til det interessante samarbejde på tværs af sektorer, og vil i samarbejde med danske virksomheder -om mulige- søge at udvikle dette innovative redskab til læring for verdens fattigste skolelever.

I kampen mod fattigdom og undertrykkelse, er børns mulighed for skolegang og ret til at lære at læse, skrive og regne roden til at skabe en bedre fremtid. Derfor skal der ikke kun skabes forbedringer på de ydre rammer i form af renovering af skolernes bygninger, og reparation eller udskiftning af alle defekte bygningsdele, men IUG vil desuden udvikle skolernes infrastruktur. Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke, men uden mad og drikke duer børns læringsevner heller ikke. Eleverne i landskoler er ofte nødsaget til modtage undervisning på sulte maver. IUG vil derfor etablere et skolekøkken og adgang til rent vand, og ønsker at anlægge en lille køkkenhave, hvor børnene kan dyrke grønsager til eget forbrug. Med ordentlige forhold og adgang til elementære rettigheder som rent vand, mad og ordentlige betingelser for at modtage læring, vil ikke kun Zimbabwes skolebørn været sikret en bedre fremtid, men også landet som helhed.

Projektet er på nuværende tidspunkt i opstartsfasen, men vi håber snarest at kunne få godkendt koncept noten, og komme i gang med at hjælpe Zimbabwes skolebørn til en bedre fremtid.   

 

 

Skolebørn i Zimbabwe 

 

Eksempel på lap desk 

 

 

 

Udskriv Udskriv

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt