Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Siden 2013 har IUG samarbejdet med Caritas Coroico og lokalbefolkningen om en miljøhandlingsplan for området.
Hvidste du at
kolera er skyld i mere end 100.000 dødsfald hvert år? - en sygdom som oftest er forårsaget af forurenet drikkevand
Månedens IUG'er

Er du nysgerrig efter at vide, hvad vi laver i Ingeniører uden Grænser?
I den kommende tid vil du få mulighed for at møde nogle af IUG’s frivillige, som vil fortælle lidt om deres faglige baggrund, deres rolle i IUG samt deres motivation for at deltage i IUG.

Af Nini Arnbjørn Clausen, kommunikationsmedarbejder

I denne måned har vi fornøjelsen af at præsentere Rikke Oestergaard og give jer et lille indblik i hendes frivillige arbejde for Ingeniører uden Grænser. Rikke har de sidste tre år været aktiv som projektleder for miljøprojekter i Bolivia. Hun føler sig meget privilegeret over at kunne gøre en forskel for miljøet og give læring videre til befolkningen i et land, hvor ingen ved, hvordan man afhjælper miljøproblemer, men gerne vil. Også i Bolivia spiller klimaændringerne en meget stor rolle, og det giver problemer med ekstrem nedbør og perioder med tørke.


Rikke Oestergaard

Sammen om miljøet

Rikke har en baggrund som bygningsingeniør, og hun arbejder til dagligt i Helsingør Kommune, hvor hun er byggesagsbehandler. Det har været naturligt for Rikke at lede arbejdet med projekter i Bolivia, da hun kan bruge sin erfaring fra sin tidligere ansættelse i IBIS, hvor hun i mere end syv år arbejdede med projekter og netop miljøplaner i Mellemamerika. Den viden og erfaring benytter hun nu i forbindelsen med udarbejdelsen af en miljøplan for kommunen Coroico i Bolivia. Planen baseres på borgernes aktive deltagelse og omhandler blandt andet indsamling af målbare miljø data i området omkring f.eks. vandkvalitet, jordforurening og affaldsproblemer. Målet er at opbygge et geografisk informationssystem, der skaber overblik over miljøproblemerne og grundlag for at sætte ind, hvor behovet og effekten er størst.


Vue fra byen Coroico i Bolivia, hvor miljøhandlingsplanen er under udarbejdelse.

Det personlige engagement

På spørgsmålet om, hvilke udfordringer hun møder, svarer Rikke ”Det største problem er at få befolkningen og de ansatte til at deltage aktivt i de workshops, som skal give dem læring om miljøet, da det kommunale system er meget anderledes opbygget end i Danmark”. I et hierarki med fire led, er det ofte svært at få borgerne, som det sidste led, til at tro på, at de rent faktisk bliver hørt og dermed også opnå deres aktive deltagelse. ”Det er en stor tilfredsstillelse at arbejde med udviklingsprojekter i et land, som har brug for det” fortæller Rikke om sit incitament for at arbejde som frivillig i Ingeniører uden Grænser. Her er tale om et udviklingsprojekt, som også kan bruges i lande i Afrika, og som hun gerne bidrager til, hvis et sådant projekt søsættes. ”Det bliver nok ikke som projektleder, men gerne som en del af en projektgruppe, hvor jeg kan bidrage med min erfaring,” fortæller Rikke, som har brugt 5-10 timer om ugen som projektleder og de fleste af ferierne på rejser til Bolivia.


Rikke og resten af IUG's miljøgruppe samarbejder med Caritas Coroico om planerne for at bedre de miljømæssige forhold for området. (Øverst fra venstre: Gabriel Paco, Johnny Zapana og Rocio Rivera. Nederst fra venstre: Freddy Quisepe, Marcelo Coritzau, samt lederen af Caritas Corioco, Dolly Aliaga)

”Jeg vil meget gerne opfordre andre til at blive en del af Ingeniører uden Grænser og bruge deres viden i vores forskelligartede projekter, også selvom de ikke har erfaring fra ulande eller kan bidrage med lige så mange timer, som jeg gør. For mig er det blot en interesse præcis som for andre, der har en interesse i en særlig sportsgren,” lyder det fra Rikke.

Hvis du vil vide mere om Rikkes Oestergaards engagement i IUG, kan du læse hendes rejsebreve fra projektmissioner til Bolivia i 2013, 2014 og 2015, som du finder nedenfor.

Læs mere om Rikke Oestergaard og Eldbjørg Blikra Veas fact-finding mission til Coroico i 2013

Læs mere om Rikke Oestergaard og Laure Lopatos projektmission til Coroico i 2014

Læs mere om Rikke Oestergaards projektmission til Coroico i 2015

Vil du være med?

Har du lyst til at følge i Rikkes fodspor og blive aktiv i IUG? Så bliv medlem af Ingeniører uden Grænser og deltag i et af IUG’s informationsmøder, hvor  du vil få mere at vide om, hvordan du kan bidrage med din faglige viden og dermed være med til at hjælpe der, hvor nøden er størst.

Vi glæder os til at se dig!

Udskriv Udskriv

bliv frivillig i IUG

Vil du være frivillig?

Læs mere om at være frivillig i IUG

Se hvad vi søger hjælp til netop nu

Følg IUG på

Følg IUG på LinkedIn

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt