Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Hvidste du at
på folkeskolen Marmo Primary School i Tanzania bruger børnene hver dag to timer på at hente vand? Derfor har IUG bygget et tank til opsamling af regnvand og er nu ved at koble skolen til den offentlige vandforsyning
IUG på DSE Messen 2015

Med deltagelse af mere end 130 forskellige virksomheder og organisationer afholdt De Studerendes Erhvervskontakt i den forgangne uge DSE Messe på DTU i Lyngby.

I år var det femogtyvende gang, at job- og karrieremessen blev afholdt på DTU i Lyngby, og det kunne mærkes. Fremmødet på messen var stort og både onsdag og torsdag flokkedes de mange studerende og andre interesserede om de mange stande i DTU’s hovedbygning, hvor messen blev afholdt.

Den store tilstrømning til messen kunne også mærkes ved IUG’s stand, hvor der begge dage var stor aktivitet.

Om IUG’s deltagelse på messen, fortæller tovholder på IUG’s stand, George Garbutt, IUG bestyrelsesmedlem og formand for lokalafdelingen, København, ”Netop den store interesse, som vi har oplevet de seneste to dage, viser, hvorfor det er så vigtig, at IUG deltager ved et arrangement som DSE Messen. Nogle af de forbipasserende kender os allerede, mens IUG for andre er et helt nyt bekendtskab. Derfor er det vigtigt, at vi kommer ud og fortæller om IUG, og på hvilken måde IUG adskiller sig fra andre humanitære organisationer.

Med en stand på DSE Messen har vi mulighed for at indgå i en umiddelbar, men ikke desto mindre, meget værdifuld dialog med de studerende, hvor vi kan præcisere, hvorfor netop de, med deres faglige viden eller studieretning, kan være med til gøre en forskel gennem IUG. Vi oplever, at det fagtekniske aspekt i IUG appellerer til de studerende, fordi de kan se muligheder for at få afprøvet deres faglige viden og ideer, f. eks. gennem vores projektgrupper.

Deres indstilling spiller godt sammen med IUG’s ønske om at tiltrække så velkvalificeret viden og kompetencer som muligt. Dertil kommer de nye, tværfaglige uddannelser, som de studerende også har øje for. Netop tværfagligheden spiller en stor rolle i IUG’s projekter. Tidligere troede vi, at lykken var gjort, blot vi fik etableret en brønd eller nogle latriner i de forskellige lokalområder, vi arbejder i. Vi er blevet klogere på det punkt. Vi er nødt til at medtænke flere aspekter i udviklingen af vores projekter, herunder f.eks. elementer af bæredygtighed, og her kan vi gøre god brug af de studerendes alsidige tilgange til forskellige problematikker.

Vi er meget spændte på, om interessen for IUG på messen vil vise sig over de kommende måneder i form af et øget antal tilmeldinger til vores informationsmøder. Under alle omstændigheder tror vi på, at vores tilstedeværelse på messen har flyttet nogle grænser i forhold til et øget kendskab til IUG”, slutter George Garbutt.

IUG er meget glade for den indsats, som de frivillige har ydet i forbindelse med at etablere relationer til potentielle medlemmer og samarbejdspartnere. IUG vil derfor gerne sende en stor tak til de frivillige, som repræsenterede IUG på DSE Messen: Ilka, Merethe, Martin, Julie, Jeppe, Bent Michael, Niels, Lise og George.

Udskriv Udskriv

bliv frivillig i IUG

Vil du være frivillig?

Læs mere om at være frivillig i IUG

Se hvad vi søger hjælp til netop nu
Informationsmøde om IUG  


D. 25. oktober

på Skt. Annæ Plads 16 - Kbh K.

 

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt