Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Der var stor interesse blandt de besøgende for at få en snak med de IUG frivillige. Her ses Ole Grøndal Schou og Nini Arnbjørn Clausen.
Hvidste du at
de voldsomme oversvømmelser i Pakistan i 2010, jævnede 800.000 huse med jorden? IUG har i samarbejde med DM Aid udført et genhusningsprojekt
Kulturnatten 2015 på fantastiske Kalvebod Brygge

Igen i år var Ingeniører uden Grænser at finde hos Ingeniørforeningen, IDA i forbindelse med Kulturnatten København. Fra vores stand på 2. sal havde vi sammen med de øvrige deltagere og de mange teknologiinteresserede besøgende et fantastisk vue over hele arrangementets små og store indslag aftenen igennem.

På vores velbesøgte stand fik gæsterne blandt andet demonstreret, hvordan man oplader mobiltelefoner med strøm, som er produceret ved hjælp af solcelleanlæg. Solcelleanlæg af denne type skal i den kommende tid placeres i udvalgte landsbyer i Sierra Leone og levere strøm til lægeklinikker og mobilladestationer.

Men solens lys kan faktisk også bruges inden døre. Dette blev demonstreret ved hjælp af teknikken "liter of light".

Som det ses på billedet, kan man skabe en lyskilde i mørke rum ved hjælp af en gennemsigtig plastikflaske samt noget demineraliseret vand og blegemiddel. Og der er penge at spare! En sådan anordning kan holde i op til fem år, og så koster det kun de nævnte materialer.

Nini Arnbjørn Clausen i samtale med en af de interesserede gæster.

De besøgende havde også mulighed for at stifte bekendtskab med nye måder at anvende geomembraner på. Kurt Klitten kunne ved hjælp af plancher fortælle, hvordan vi og partnere i Kenya pt. arbejder på at opsamle og sikre regnvand til lokalbefolkningen, så de også har adgang til rent drikkevand i tørketider.

Aftenen igennem havde de besøgende også mulighed for at få en snak med Julie Nør Larsen om de små videofilm, som er optaget i forbindelse med vores projekter i Bolivia, Sierra Leone og på Zanzibar.

Selv om vi ikke havde finurlige robotter med, kunne vi stadig fange interessen hos det yngre publikum.

En stor tak til Ole Grøndal Schou og Kurt Klitten samt de øvrige IUG frivillige, som stillede op på dagen, og lagde et fantastisk engagement i afviklingen af IUG’s Kulturnatten.

Foto: Joshua Dsouza

Udskriv Udskriv

STØT IUG'S ARBEJDE

Du kan støtte Ingeniører uden Grænser og vores arbejde ved at blive medlem.

BLIV MEDLEM

Julegaver med mening

Giv en ingeniør
Gennem Ingeniører uden Grænser kan din virksomhed i år give verdens fattige en julegave.

Læs mere om, hvordan du og din virksomhed kan støtte IUG's arbejde.

Følg IUG på

Følg IUG på LinkedIn

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt