Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
I Libanon var IUG bl.a. med til at koordinere genopbygningen af boliger efter krigen mellem Israel og Hizbollah.
Hvidste du at
et af de største problemer I Bolivia er mangel på drikkevand? – IUG har indgået et samarbejde med Caritas i Coroico, Bolivia om bl.a. drikkevand og affaldshåndtering
Logistik og fordeling af nødhjælp i Libanon

Libanon bærer stadig præg af den 30 år lange borgerkrig, der hærgede landet frem til år 2005. IUG sendte medarbejdere til Libanon for at vurdere behovet for nødhjælp, og for at hjælpe med genopbygningen af boliger til lokalbefolkningen.


1 million libanesere på flugt 

I 2006 startede en lang militær konflikt ved at Hizbollah gennem 33 dage angreb, kidnappede og dræbte 10 israelske soldater, som patruljerede grænseområdet mellem Israel og Libanon. Israel var ikke sen til at besvare angrebet og kort tid efter, blev de Hizbollah-kontrollerede områder i Sydlibanon kraftigt bombarderet.

Ifølge officielle tal medførte Israels militære angreb en omfangsrig ødelæggelse af Libanons infrastruktur. Knap en million libanesere valgte at flygte til venner og familie i nord, og 15.000 boliger og knap 80 broer blev ødelagt under angrebene. 1200 blev dræbt og omkring 4000 sårede.


Genopbygningen af den sydlige region 

IUG sendte Hans Østergaard til de sønderbombede områder i Sydlibanon og han fik til opgave at koordinere og ansætte libanesiske ingeniører og arkitekter, som skulle realisere genopbygningen af regionen.

Fra basen i Baalbek i Bekaa-dalen, som lå tæt ved grænsen til både Syrien og Israel, rejste han ud for at få overblik over skaderne. Første del af opgaven bestod i at vurdere hvordan de EU fondsmidler, der var blevet stillet til rådighed, bedst kunne tjene den lokale befolkning.

Med de tildelte midler var det muligt at tilbyde kompensation for de sønderskudte boliger. En libaneser med et hus på f.eks. 150 kvadratmeter fik en erstatning på en bo-enhed til 40.000 dollars (dengang ca. 200.000 kr) betalt af EU-midler.


Kæmpe opgave 

Men det krævede dog langt mere end penge at realisere genopbygningen af de 15.000 boliger. Koordinering af projektet, tilgang til byggematerialer og kompetent arbejdskraft blev styret fra det lille kontor i Baalbek. Strømmen af hjemvendte libanesere viste sig at være overvældende, da mange nåede at søge sikkerhed inden bomberne faldt: Op mod en halv million boede på skoler og i store teltlejre opstillet på murbrokkerne af deres tidligere hjem. 

 

Udskriv Udskriv

Fakta

Hvor:
Ballbek, Libanon

Hvornår:
2006

Samarbejdspartner:
Dansk Flygtningehjælp

Status:
Afsluttet

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt