Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Hvidste du at
de voldsomme oversvømmelser i Pakistan i 2010, jævnede 800.000 huse med jorden? IUG har i samarbejde med DM Aid udført et genhusningsprojekt
Permanente boliger til flygtninge i Nordossetien

I 2005 deltog IUG i byggeriet af permanente boliger til ca. 50 nødstedte familier, flygtet fra Sydossetien til Nordossetien.


Konfliktfyldt område

De barske Kaukasusbjerge deler det forhenværende Ossetien i to fattige provinser: en sydlig og en nordlig. I 1990'erne proklamerede den sydlige del sin uafhængighed fra Georgien og hele området huser i dag flygtninge, der kom i klemme i konflikten mellem Georgien og den magtfulde nabo i nord, Rusland.

I Georgiens nordlige provins, Sydossentien, beboet af georgiere og ossentere, er debatten om hvorvidt området bør tilhøre Rusland eller fortsat være en del af Georgien er et følsomt emne. Befolkningen er splittet, og meningerne mange. Et er sikkert, de mange tusinde, der valgte at flygte over grænsen til Rusland og Nordossetien, har brug for velisolerede boliger for at stå igennem de kolde vintermåneder, hvor temperaturen let kan falde til under minus 20 grader.


Nye permanente boliger 

IUG assisterede Dansk Flygtningehjælp der havde valgt at indgå et samarbejde med FNs flygtningehjælp, UNHCR, om at skabe boliger til de mange familier fra Sydossetien. Ivan Arnbjerg var udstationeret 3 måneder i Vladikavkaz, Nordossetien, hvor hans primære opgave bestod i at byggemodne grunde udloddet af den lokale regering og koordinere opførelsen af de nye hjem.

Familierne skulle selv deltage aktivt i opførelsen af boligerne, men ressourcesvage familier fik dog tilbudt hjælp. Denne hjælp blev hentet fra lokale byggebrigader, en hjælpeinstans fra Sovjetunions storhedstid.


Skolemassakre og mursten

Kontakten med den lokale murstensproducent blev kraftigt påvirket af skolemassakren i Beslan der i 2004 rystede vesten: I den lille by i Nordossetien blev der i september 2004 taget mere end 1200 skolebørn og forældre som gidsler af tjetjenske separatister og islamiske terrorister. Efter tre dage rykkede den russiske hær ind og i ildkampene blev mere end 300 civile dræbt. Denne episode medførte raseri og vrede mod muslimer i hele området, - og det var først efter lange forhandlinger mellem Ivan Ranbjerg, Dansk Flygtningehjælp og murstensproducenten, at familierne fik de nødvendige mursten. Men husene blev opført og projektet er nu afsluttet.
   
 

Udskriv Udskriv
Fakta


Hvor:
Vladikavkaz, Nordossetien

Hvornår:
2005

Samarbejdspartner:
Dansk Flygtningehjælp

Status:
Afsluttet

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt